11. december & dejlige minder ♡ | BLOGMAS

Jeg har virkelig brugt lang tid på det her indlæg, for jeg har været så meget i tvivl om, hvad dagens blogmas skulle handle om. I dag er nemlig min fars fødselsdag. Og som I måske ved, er min far her ikke mere – Han gik bort da jeg var lille.

Dagen i dag gør så ondt i hjertet, fordi savnet er så stort, og fordi det føles SÅ forkert, at jeg ikke kan bruge dagen sammen med min far. Derfor ville det også bare føles så åndsvagt eller malplaceret, at lave et indlæg om tøj eller julepynt eller sådan noget.

Jeg overvejede derfor om jeg skulle dele nogle minder fra da jeg var barn, men det er samtidigt bare meget privat når det pludselig også handler om sorg og savn, så det følte jeg ærligtalt ikke lige for. Samtidigt vil jeg heller ikke have at det skal blive sådan et rigtigt trist indlæg, slet ikke! Så i stedet vil jeg gøre dagens blogmas helt kort, og så bare dele nogle af mine yndlingsbilleder af min far, og mindes en masse skønne stunder med ham på den måde. Og så samtidigt sende en masse tanker og en masse kærlighed afsted mod stjernerne.

Jeg er klar over det er et meget lidt interessant blogmas-indlæg, det er jeg ked af! Jeg håber I forstår, og at I kigger ind forbi igen imorgen, hvor blogmas er tilbage for fuld skrue igen ♡ Og så vil jeg faktisk bare ønske jer en rigtig dejlig 11. december. Julemøs her fra ♡

Og så lige et selfie at slutte af på (Jeg har det tydeligvis ikke fra fremmede 😉 ) Beklager, jeg kunne ikke vælge, så det blev alligevel til en del billeder ♡ Tusind tak fordi I læser med! ♡

2 thoughts on “11. december & dejlige minder ♡ | BLOGMAS

  1. Lige som jeg husker ham – i shorts og godt humør
    Dejlige mand! Hvor er han dog savnet ❤️❤️❤️

    1. Årh, det er også præcis sådan jeg husker ham!
      Jeg savner ham også, så ubeskriveligt meget! ♡ ♡ ♡
      Tak for din besked kus, den betyder så meget! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *