3 af mine garderobe favoritter ♡ | BLOGMAS

Godaften, og glædelig 21. december ♡
Idag vil jeg dele tre af mine garderobe favoritter med jer. I ved, de der ting der bare altid dur, og som man bare altid føler sig fin og tilpas i? Fælles for mine tre items er, at de både kan bruges sammen, eller sættes til alt muligt andet – Og så kan de alle styles op og ned, til både hverdag og til fest.

Blazeren
En god blazer er, efter min mening, fuldstændig uundværlig i garderoben. Før i tiden, når jeg tænkte på en blazer, så tænkte jeg på noget halvstift stoft, som måske ikke var decideret behageligt at have på – Noget man kun brugte til fest eller på job. Sådan har jeg det ikke mere! Butikkerne bugner nemlig nu af de der lækre, bløde blazere – Dem der ser totalt stilede ud, men som føles som en blød cardigan, når man har dem på. Og lige præcis sådan er min ternede blazer, købt i H&M fornylig. Find den HER.

Her har jeg stylet den med et par skinny jeggings, men den kunne jo også være så flot sammen med en kjole eller nederdel til fint brug. De klassiske tern er super in denne sæson, og går jo aldrig rigtigt af mode. Jeg, personligt, er vild med ternene, men jeg drømmer også om en blazer i samme stil, enten en helt sort eller en helt hvid, så de kan sættes sammen med alt. F.eks. elsker jeg at style et par jeans med en casual, printet t-shirt, og så smide en blazer ud over.

Satintoppen
Under blazeren er jeg iført en sort satintop med blondekant, også fra H&M, dog en ældre sag – Men jeg har fundet en lignende HER. Jeg er vild med det sarte, feminine udtryk, og særligt sat sammen med et par læder-look bukser eller en læder-look nederdel, for at give lige kontrast og lidt kant. Sådan en top kan jo virkelig styles til det hele! Og her på det seneste er jeg begyndt at tage den under vamsede striktrøjer, så blondekanten lige ’stikker ud’ under. Det samme med udskæringen – Hvis jeg har noget med v-hals på, synes jeg det er fint at man lige kan ane blonderne under.

Bukserne
Det er lidt svært at fange på billeder, men jeg synes godt man kan fornemme det her; Bukserne er coatede i.. glimmer! Det er ikke noget man ser ved allerførste blik, og det er slet ikke sådan at man ligner en diskokugle. Derfor synes jeg bukserne er rigtig cool til hverdagsbrug – Men de ville jo også være helt perfekte til en julefrokost eller til nytårsaften, sammen med et par stiletter og en fin bluse. Jeg elsker at mikse forskellige materialer og strukturer, da jeg synes det giver et outfit ‘lidt ekstra’.

Bukserne er købt i Pieces, og jeg er SÅ vild med dem! Pasformen er fantastisk, og stoffet helt vildt blødt og behageligt – Og glimmeret bliver altså på bukserne, det er ikke sådan noget der drysser af. Bukserne er vildt stretchy, men bevarer formen hele dagen, og dagen efter også – Jeg er mega fan!  Og ja, det er jo ikke for ingenting jeg bliver kaldt allthingsglitters, vel? 😀
Hvis I er ligeså vilde med glimmerbukserne, så kan I finde dem lige HER.

Jeg har aldrig fået så mange spørgsmål til noget tøj jeg har haft på, som disse glimmerbukser, så nu har I i hvert fald det direkte link i dette indlæg 😀 Tusind tak fordi I tjekker min blogmas og læser med! Nu vil jeg så rigtig gerne høre, hvilket item I slet ikke kan undvære i jeres garderobe? ♡ Kan I ha’ en fantastisk weekend!, julemøs til jer ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *