3 makeup favoritter ♡

Maybelline Fit Me – Matte + Poreless

Pudderen fra Maybelline fik jeg faktisk anbefalet af flere af jer, da jeg efterspurgte en god, matterende og budgetvenlig pudder – og jeg har ikke brugt andre end denne siden!

Den ér meget matterende, så hvis man ønsker en ‘naturlig finish’ er det ikke den her man skal vælge. Men da min hud har tendens til at skinne i t-zonen er den helt perfekt til mig! Ikke nok med at pudderen her holder hvad den lover (og samtidigt har høj dækkeevne), så får man også en svamp og et spejl med i prisen – Jeg er fan! Og jeg anbefaler klart, at man påfører med svampen og ikke en pudderbørste. 

NYX Matte Lipstick, i farven ‘Butter’

NYX har længe været blandt mine favoritter når det kommer til læbestifter. De har så mange fine farver, som alle er så bløde og behagelige, og de udtørrer ikke læberne – Jeg har dog altid læbepomade under, da jeg synes det giver det pæneste resultat, samtidigt med at holdbarheden forlænges.

Den sidste måneds tid har jeg især været vild med farven ‘Butter’, som nærmest har været på mine læber dagligt. Jeg ved at brune læbestifter ikke er alles kop the, men jeg er vild med det – og de 90’er vibes det look giver 🙂

Maybelline Lash Sensational

Endnu en favorit fra Maybelline – Jeg er virkelig blevet vild med mange af deres produkter på det seneste! Lash Sensational mascaraen ligger klart i den billigere ende, og jeg havde derfor ærligtalt ikke de største forventinger til den. Men jeg var alligevel nødt til at prøve den, da jeg havde set en masse gode anmeldelser på youtube.

Mine tvivl blev da også lynhurtigt gjort til skamme! Den giver nemlig både masser af længde og volume. Samtidigt synes jeg applikatoren er super nem og god at arbejde med, og den gør det muligt at få fat i selv de helt små, inderste vipper. Den holder bukket, og hverken drysser eller smitter af på øjenlåget i løbet af dagen. Mega fan!


Hvad med jer, har I nogle favoritter I slet ikke kan undvære i makeup-tasken? I må endelig dele – Måske der er nogle i mellem jeg endnu ikke er klar over, jeg heller ikke kan undvære 😉 Så fyr løs, enten i en kommentar herunder, på bloggens facebookside eller på instagram! 😀 Møs til jer.

2 thoughts on “3 makeup favoritter ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *