Sådan styler jeg vinterens trends ♡ | BLOGMAS

Godmorgen, og rigtig glædelig 17. december ♡

Her har prognoserne hele ugen lovet snevejr (men jeg tror måske de har aflyst det igen??) Men vi kan ikke komme uden om, at vinteren for alvor er over os, og at det altså bare er pisse koldt udenfor (for at sige det lige ud..)

Jeg er en kæmpe frossenpind, så jeg vil gerne pakkes godt ind – Men jeg vil samtidigt gerne se ‘ordentlig ud’ og bruge alle mine garderobe-favoritter, uden at forsvinde i ét stort rod af lag-på-lag-på-lag. Jeg vil derfor her komme med mine bedste tips til, hvordan man styler sine favoritter til vinteren, så man kan holde varmen, samtidigt med at man ser super cool ud 😉

Strikkjoler

Strikkjoler er ikke bare fine og feminine, de er også super hyggelige og dejligt varme!
Til hverdag kan de styles med nogle tykke strømpebukser under, eller med et par læder-look leggings, for lidt ’kant’. Man kan også sætte et par over-knee-boots til for ekstra varme – Et chic’t look der bare altid dur!
Til fest kan en strikket kjole dresses op med et par glimmer-strømper eller fine knæstrømper, eller et par glitrende stiletter. Fyr op for den røde læbestift og man er klar til julefrokosten!

KjoleStøvlerLeggingsJakkeHalstørklæde

Festkjolen – Til hverdag

En festkjole behøver ikke bare hænge i skabet ind til næste fest, den kan nemlig også sagtens bruges til hverdag ved at style den med en grov cardigan eller en vamset strik over – Sæt et par strømpebukser og nogle cool ankelstøvler til, og looket er perfekt til hverdag, samtidigt med det holder én dejlig varm.

LeopardkjoleSort strikSort kjoleBordeaux strikStøvlerJakke

Lag på lag

Pift en basic striktrøje op ved at sætte noget under den; F.eks. en fin langærmet blondebluse (fold striktrøjens ærmer op en gang eller to, så blondeærmet kommer til syne) eller en højhalset bluse med eksempelvis leopardprint (så den leopardprintede krave stikker op over striktrøjen – Lad også gerne de leopardprintede ærmer ses)
Man kan også style striktrøjen med en skjorte under, hvor krave og ærmer kan ses. Ellers kan det også se cool ud, hvis skjorten er længere end striktrøjen, og dermed ’hænger ud’ forneden. Desuden er jeg selv begyndt at bruge satin-blondetoppe under mine kortere striktrøjer, så toppens blondekant kan ses under. Tilføj et par coatede jeans eller en læderjakke for at give striktrøjen og blonderne lidt kontrast – Looket bliver samtidigt ekstra interessant ved at mikse forskellige materialer.

BlondebluseStrikBukserStøvlerHalstørklæde

Fløjl

Fløjl kan måske godt lige umiddelbart virke lidt skræmmende, men det er super in lige nu – Og jeg er personligt fan! Det er ikke bare et rigtigt lækkert og lunt materiale, det giver også bare et outfit noget ’helt andet’ fordi man blander forskellige materialer og teksturer. F.eks. kan en fløjlsnederdel styles med en klassisk skjorte, en cool sweatshirt eller en tætsiddende langærmet bluse. Er man ikke til nederdele kan man også købe en fløjlsjakke som kan sættes til absolut hvad som helst!

Kjole –  ØreringeJakkeHatBukserBlondebluse

Velour

Ligesom fløjl, er velour også et vildt lækkert, og vildt hyggeligt, materiale som vil holde én dejligt varm! Og lige nu bugner butikkerne af velour – Særligt af lækre velourkjoler. Vælg en i flaskegrøn eller mørkerød som er perfekt til julefrokosten, eller vælg den sikre sorte og sæt den sammen med glimmer og glitter; Eksempelvis strømpebukser, clutch eller høje hæle – Eller en tyk cardigan til hverdag og et par ankelstøvler med chunky hæl.

KjoleØreringeStøvlerTaskeKjoleStiletter

Accessories

Et tørklæde behøver ikke bare være en del af overtøjet – Det kan også sagtens fungere som en del af et outfit. Et tørklæde med snakeprint kan give et outfit lidt kant, og et vamset, strikket tørklæde i sarte farver kan bløde et outfit op. Og så er et lækkert tørklæde jo bare så hyggeligt at have på!
Huer og hatte kan, ligesom så mange andre accessories, ændre et outfit fuldstændig! Lige nu er hatte super in, særligt sømandskasketter (hedder de det?) og de kan enten styles feminint sammen med en uldfrakke eller mere råt sammen med en læderjakke. Men en fin uldhat eller en lækker strikket hue går man heller aldrig galt i byen med!

Lyserød hatStrømpebukserHalstørklædeSort hatGlimmer støvlerHue

 

Heldigvis er både faux fur og teddybear jakker også et kæmpe hit i modebilledet denne vinter, og er der noget der luner, så er det da sådan nogle. De kan nemt styles til hvad som helst, og dresses både op og ned – og så er det da bare helt vildt hyggeligt at pakke sig ind i sådan en stor og blød sag, ikk? 😀

Jeg håber det kunne give jer lidt inspiration til vintergarderoben, og så må I ha’ en fantastisk dag. Julemøs til jer ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *