Dagens; 90’s vibes ♡

Hvis noget er lidt retro, og særligt hvis det får ens tanker hen på 80’erne/90’erne, så er jeg helt sikkert vild med det! Det ses især tydeligt i min garderobe, som bærer seriøst præg af, at jeg var barn i 90’erne, og meget gerne ‘embracer‘ lige netop det.

Dette kommer vist også lidt til udtryk i dette sommerlige outfit, som jeg fornylig var iført: Nemlig bestående af en sort smækkjole i denim. Til trods for, at det er en kjole, så er det jo et super afslappet look – og så er den ovenikøbet vildt behagelig at have på, og dermed helt perfekt til enhver solskinsdag.

Jeg styler den oftest med en helt enkel t-shirt eller croptop under, og så et par hvide Converse-sko til. Sidste år stylede jeg den altid med et par ballerinaer, men i år er jeg blevet helt vild med kjole/sneakers-looket, som jeg synes er den perfekte kombi. Skal det være lidt finere, kan man sagtens sætte et par stiletter til i stedet, og eventuelt have en kort-/langærmet blondebluse under 🙂 Hvad synes I? Ku’ I finde på at hoppe i en smækkjole eller et par smækbukser? 🙂

Min denim-smækkjole er fra asos, men altså fra sidste år. DENNE er dog nærmest helt identisk, hvis I skulle være interesserede 🙂

Kan I ha’ en rigtig dejlig sommeraften! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *