#Dagens ♡

Hej med jer!
Jeg håber I har haft en fantastisk weekend, og at I er kommet rigtig godt igang med den nye uge! 🙂

Min weekend gik blandt andet med at fejre min søster, hun fyldte nemlig 30 år i lørdags – Og vi havde bare den allerhyggeligste dag, med alt hvad der hører til 😀 Jeg ved ikke om min søster vil være okay med, at jeg deler billeder fra fødselsdagen herinde, så i stedet vil jeg bare vise jer det outfit jeg var hoppet i, i dagens anledning 😀

Nemlig dette!
Bukserne er virkelig anderledes end hvad jeg plejer at gå i, det er nemlig stylede, stofbukser (og jeg går normalt ikke rigtigt i andet end jeans), og ikke nok med det, så er de LYSERØDE! Sådan rigtig pastellyserøde – Og jeg elsker dem allerede! Jeg tror jeg kommer til at leve i dem hele foråret og sommeren, for de har da bare den mest perfekte farve til sol og lune temperaturer.

Jeg var lidt nervøs for, om farven ville gøre dem svære at få brugt, og svære at sætte sammen med noget rigtigt, men jeg synes faktisk de er overraskende lette at style, og de passer til alt muligt forskelligt. Desuden er de vildt behagelige, og jeg tænker de både kan dresses op og ned, og dermed bruges til både hverdag og fest.

I lørdags satte jeg dem sammen med en hvid chiffon skjorte, og ballerinasko med leopardprint og små guldsløjfer. For at give det ‘lidt kant’ mixede jeg det med en sort clutch med “slangeskind” (meget uægte, fra Deichmann) og sortlakerede negle. Sidst men ikke mindst lidt guld smykker i form af store hoop-øreringe og en guld choker 🙂 Og nå ja, min jakke, også med leopardprint.

Ih, jeg synes det er helt vildt dejligt at dele flere moderelaterede blogindlæg herinde igen, det har jeg savnet! Så jeg håber det er okay med jer, at der fremover kommer lidt mere af den slags 🙂

Kan I nu ha’ en helt vildt dejlig aften, møs til jer ♡

3 thoughts on “#Dagens ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *