Festligt Flashback ♡ 2010

På trods af det helt åbne vindue, hænger en seriøs dunst af hårlak fra den røde Polyswing-flaske tungt i luften. Der ligger 3 (nærmest identiske – men så alligevel ikke helt) meget små, sorte kjoler på sengen. Glattejernet fra Remington fungerer skiftevis som extensions-tæmmer og som mikrofon, mens der for fuld skrald bliver skrålet med på Lady Gaga’s ‘Just Dance

I mellem musikken og trafikstøjen fra Amagerbrogade kan man høre stemmerne fra glade og feststemte mennesker; Natten er ung, og Laurits Betjent (læs; yndlings stamstedet) kalder vores navn!

Lone har for længst fundet aftenens helt rigtige outfit, og ligner allerede en million! Hun er nu igang med at style de blonde lokker – Jeg har altid været dødmisundelig på hendes krølle-evner. Hvergang jeg prøver, ligner jeg en permanentet puddelhund, så jeg er altså stoppet med at prøve. Jeg har også nok at gøre med min tøjkrise; Skal det være sort kjole nr. 1, 2 eller 3 sammen med mine neonpink Bianco-stiletter?

Nå, først; makeup og hår.

Touperings-kammen fra Dennis Knudsen (som fulgte med min mors Ude & Hjemme-blad) er på seriøst overarbejde. Den bliver faktisk brugt så flittigt, at man ikke helt forstår, at der stadig er noget hår tilbage på mit hoved. Men de der 60cm lange clips-extensions skal jo for Guds skyld ikke ryge ud midt på dansegulvet! Shiiit, jeg kan lige se det for mig!

“Du’ den frækkeste brunette på dansegulvet, du’ den frækkeste brunette i København..” spiller nu for fuld udblæsning i lejligheden.

Efter at have prøvet alle tre kjoler flere gange, og med Lones kyndige vejledning, beslutter jeg mig for bare at tage den første(!) sorte kjole på – Selvfølgelig sammen med de neonpink stiletter, og matchende neonpink neglelak. Lige lidt ekstra bronzer og 14 sprøjt parfume, og så er vi næsten klar!

Kameraet, der netop er færdigopladet, kan lige præcis klemmes ned i clutchen, hvor det ligger i spænd sammen med en eyeliner og den blegeste, nærmest foundationfarvede, læbestift fra Gosh. På med ballerinaskoene og KAOS-læderjakken fra DERES, og så lige Dunlop-tasken over armen; Laurits Betjent here we come!

Obligatoriske pit-stops på de 75 meter fra busstoppestedet til Laurits Betjent

  • Hæveautomat; tjek!
  • 7-Eleven; tjek!
  • Random bænk, tilpas langt væk fra Laurits til, at man kan skifte fra ballerinaer til stiletter uden nogen ser det, men stadig magter at gå resten af vejen; tjek!

Klokken nærmer sig midnat, det er bælgmørkt, og en stiv kuling går igennem marv og ben – Men hold kæft, vi ser godt ud!

Glade mennesker har linet sig op i kø foran klubben, som Lone og jeg spankulerer hen i mod. Imens har vi gang i en meget lidt harmonisk, kanon-udgave af Single Ladies, som er ringetonen på min Nokia 5310, som lige nu ringer i min taske.

Arm i arm de sidste meter – Det er faktisk en decideret workout at gå i stiletter hen over Københavns (brostensbelagte!!) gader, og så iført verdens strammeste og korteste kjole (som hvis jeg skal være helt ærlig, faktisk er en bluse. Men med mine 160cm kan det vist lige gå an sådan her – Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Og Laurits-fyrene er vist enige).

For ca. hvert 3. skridt vi tager, ryger en af vores stilethæle ned imellem de satans brosten, men vi redder den hver gang med et yderst yndefuldt badutspring. Godt vi to altid har hinanden at støtte os til, også sådan i helt bogstaveligste forstand.

“- Nåååå.. Der var de pink stiletter jo”
Dørmanden smiler, ignorerer resten af køen fuldstændig, og rækker armene ud og indleder til et gruppekram.
“- Hihi, heeejjjj Renééé” siger vi i kor.
“- .. Smut I bare ind, piger!”

Aldrig har vi følt os mere cool og VIP-agtige, end når vi springer Laurits-køen over!

“- Kan man se mine clips? Hvad med i nakken?”
“- Nej, slet ikke, kan man se mine? Blender håret ordentligt? ”
“- Ja, det ser skide godt ud, og helt naturligt! Lad os lige tage et billede!”

*Næsen pudres, og et større toilet-photoshoot går igang*

Den overfyldte Dunlop-taske, som nu også indeholder vores jakker (2×10 kr. sparet i garderoben, yes babe!) bliver smidt i armene på den søde garderobe-fyr, og vi kan nu høre Chris Brown synge “You like to drink? So do we! Yeah, yeah, yeah” på førstesalen. “- Ejjj! Det er jo VORES sang, afsted!!”

Yndlings DJ’en får en krammer, og vi er nu endelig ved at nå dansegulvet; Alt er godt! – Lige ind til random, slesk fyr af en eller anden uforklarlig årsag, bilder sig selv ind, at det da skal være mig og ham i nat! *øhh, jeg tror vist nok lige det bliver et nej tak herfra* Inden der er gået 0,4 sekunder har Lone og jeg armene om hinanden, og vi prøver ihærdigt at overbevise random, slesk fyr om, at vi altså ikke er til mænd – Han bider ikke rigtigt på, men inden vi kan nå at sige mere, kommer vores Laurits-Crew, bestående af en masse danseglade gutter, os heldigvis til undsætning og hiver os med ud på gulvet. *pyyyyh..*

Firehundrede sange senere

Én hånd ‘skubber til taget’, den anden holder en efterhånden ret lunken Mokai, og jeg prøver i bedste Beyoncé-stil, at lave det mest sexy hairflip eveeeer *Nailed it* (læs; Jeg ligner i bedste fald Ozzy Osbourne på en dårlig dag, men hold kæft, jeg har en fest)

Vi er, som sædvanlig, ikke til at drive væk fra dansegulvet, og vi dansebattler med gutterne i det tonerne fra Westlife’s ‘When You’re Lookin’ Like That’ starter; “Dette er aftenens sidste nummer, så giv den aaaalt I haaar”, siger DJ’en pludselig i mikrofonen. “- Sidste nummer????”

Derefter tænder alt lyset, og det går pludselig op for en, at man måske ikke er heeelt så lækker som man ellers lige følte sig; Makeuppen er halvt smeltet væk, og man går nu efterhånden så foroverbøjet at man til forveksling ligner Quasimodo – Hvis altså han gik i neonpink stiletter. Okay, måske ér det alligevel gå-hjem-tid.

Vi tømmer Dunlop-tasken for overtøj, men jeg nægter altså at hoppe tilbage i ballerinaskoene; Stiletterne er jo det sidste der kan redde mit mildest talt skrantende look. Men av for helved, hvor er min trædepuder dog trætte af livet!

Døren ud til virkeligheden åbner; Det er lyst udenfor, fuglene pipper og solen er for længst stået op.

Dørmændene krammer os farvel og siger tak for i aften, og Lone og jeg siger i kor “Selv tak! Vi ses senere”, inden vi i selskab med gutterne drager mod Rådhuspladsen og påbegynder hvad der føles som en jordomrejse for at komme hjem – Og så ellers gøre det hele én gang til om et par timer!

Go’ weekend ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *