Følger han efter mig??

Det er bælgmørkt, regnen siler ned og det blæser. Jeg prøver på en og samme tid at hive mit store halstørklæde så langt op og så langt ned som muligt, så det dækker så meget af mig som det overhovedet kan, for der er ikke ligefrem meget varme i min korte læderjakke.

Jeg er iført høje stiletter – Ikke super praktisk i regnvejr, og jeg har ærligtalt også meget ondt i fødderne efterhånden; Som sædvanlig har vi jo danset det meste af natten på Laurits Betjent. Nå, der er jo heldigvis ikke så langt fra Højbro Plads til Nørreport.

Der er ikke mange mennesker på gaden da jeg når Købmagergade. Men dem der er, går alle i små grupper og følges ad. Udover mig selv, er der faktisk umiddelbart ingen andre der går alene, lige med undtagelse af en mand, som går et par meter bag mig. Jeg kan se ham ud af øjenkrogen; Han er nok ti år ældre end mig, og han er noget mere praktisk klædt på, med mørke jeans og en stor sort jakke, hvor kraven er rejst op for at holde regn og blæst ude.

Jeg kigger ned i jorden for at få mindst muligt regn i hovedet. Min korte kjole er så våd at den klistrer sig til mine ben, og de stærke vindstød gør at kulden nærmest gør ondt.

Jeg prøver at smyge mig langs murene for at undgå regnen, men det føles som om det tager en evighed at nå Nørreport på den måde; Jeg skal hele tiden gå uden om skilte og afspærringer, og den lille gruppe af fulde mennesker der går foran mig, går så utroligt langsomt. Jeg tænker, at jeg vel nærmest ikke kan blive mere våd end jeg allerede er, så jeg trækker ud på midten af gaden for at sætte farten lidt op. Et øjeblik efter, gør manden i den sorte jakke bag mig det samme. Jeg kan se at han nu kun er et par skridt fra mig. Jeg får en mærkelig følelse indeni.

Kold, våd & helt alene

Normalt tager jeg aldrig alene hjem fra byen, jeg plejer altid at følges med en ven eller en veninde, og så sove hos dem – Og det var egentlig også planen i aften, at jeg skulle sove hos en veninde der bor herinde. Ikke kun fordi jeg er lidt utryg ved at gå alene rundt her om natten, men også fordi det er noget nær umuligt at komme hjem til mig, til Karlslunde Landsby, på det her tidspunkt af døgnet. Men i aften er planerne desværre blevet ændret pludseligt, og jeg er derfor nødt til at tage den lange tur hjem, alene.

Regnen tager til, og jeg kunne egentlig ligeså godt ikke have sko på, så våde fødder har jeg nu. Jeg hiver endnu engang halstørklædet helt op om ørene, og putter hænderne tilbage i jakkelommerne. Åh, hvor jeg håber det passer nogenlunde med et tog fra Nørreport, de kører nemlig kun én gang i timen her midt om natten, og nu vil jeg bare gerne hjem i varmen.

Følger han efter mig?

Jeg går så hurtigt jeg kan, og nærmer mig endelig stationen. Jeg vender hovedet en smule, for at finde min pung i min taske, og ser at manden stadig er lige bag mig. Vi får øjenkontakt, men jeg synes han kigger mærkeligt på mig, nærmest stirrende, på en ubehagelig måde. Jeg kigger hurtigt væk igen, putter pungen i jakkelommen og sætter farten yderligere op. *Mon han følger efter mig? Ej, okay Louise, ro på! Mon ikke størstedelen af menneskerne på det her tidspunkt skal mod Nørreport og med et tog hjem?Jeg prøver at berolige mig selv.

Jeg løber ned af trapperne og kigger håbefuldt på skærmen med togtiderne. Men, åh! Der står ikke hvor mange minutter der er til toget kommer, og det er aldrig et godt tegn. Men i det mindste er jeg nu i tørvejr.

Der er overraskende få mennesker på perronen, men der er da heldigvis nogle, hvilket gør mig tryg. På perronens første bænk sidder en dame – Hun er i hvert fald ikke på vej hjem fra byen, hun ligner snarere en der er på vej på arbejde. Ved siden af hende sidder en fyr på min alder. Han er lyshåret, og iført en lys jakke, og sidder med blikket ned i hans telefon. Der er lige præcis plads til jeg kan sætte mig ned ved siden af ham, og ej, hvor er det tiltrængt med mine ømme dansefødder.

Jeg sætter mig, og kort efter kommer manden i den sorte jakke gående. Han stiller sig lige foran hvor jeg sidder, med siden til mig. Han står så tæt på, at det føles akavet og forkert. Jeg skubber mig lidt længere ind på bænken og læner mig op ad væggen bag mig.

Nu siger de i højtalerne, at S-togene kører med store forsinkelser og mange aflysninger da der har været en personpåkørsel i nat. Åh. Virkelig ubehageligt at tænke på, at en person er blevet ramt!

Jeg tager mobilen frem for at fjerne fokus fra hvor meget jeg fryser, personpåkørslen og den (ærligtalt ret skumle) mand i den sorte jakke. Kort efter kommer et tog – Det er desværre bare ikke det jeg skal med.

Damen på bænken rejser sig og stiger på, sammen med størstedelen af de andre mennesker på perronen. Mig og den lyshårede fyr bliver begge siddende tilbage.

Manden i den sorte jakke går et par skridt frem og tilbage, frem og tilbage, igen og igen, lige foran mig. Jeg kigger ned i telefonen, men føler hele tiden jeg kan mærke hans blik – og ganske rigtigt; i det jeg kigger op fra skærmen, får vi igen øjenkontakt. Og endnu engang føler jeg, han kigger på mig på en meget ubehagelig måde. Han fastholder blikket, men jeg kigger hurtigt væk.

Kom nu, kom nu, kom nu..

Jeg har efterhånden siddet her meget længe, men endelig hører jeg lyden af et tog på skinnerne – Og endelig står der Køge på det! Gud, hvor jeg glæder mig til at komme ud af det her drivvåde tøj meget, meget snart!

Manden foran mig flytter sig ud til den ene side, og både mig og den lyshårede fyr passerer ham, og hopper ind i toget. Ham manden skal så åbenbart heller ikke med det her tog, for han går ikke med ind – Men hvorfor står han så overhovedet på denne perron? Nå, ærligtalt er jeg bare lettet over at være sluppet af med ham.

Den lyshårede fyr går forrest, og åbner døren ind til den første kupé, hvor han sætter sig på det allerførste sæde. Jeg sætter mig et par sæder længere nede. Der sidder ingen andre herinde. I det hele taget er toget nærmest tomt når man kigger ned igennem det.

Toget når kun lige at starte før det bremser igen. Vi holder nu stille mellem Nørreport og Vesterport, og der bliver sagt i højtalerne at vi venter på signal for at kunne fortsætte.

Han følger efter mig!

Jeg finder endnu engang mobilen frem for at få tiden til at gå lidt hurtigere. Jeg sidder og scroller igennem facebook, da døren til kupeen går op. Ind kommer manden i den sorte jakke. Han kigger mig direkte i øjnene. Han blev åbenbart ikke på Nørreport.

Alle sæderne er stadig ledige – udover de to hvor jeg og den lyshårede fyr sidder. Alligevel sætter manden sig på sædet lige overfor mit. Hans ben rører næsten mine, og på intet tidspunkt fjerner han blikket fra mig, heller ikke selv om jeg prøver at lade som ingenting og holde fokus på mobilskærmen.

Fanget med ham

Det føles som om vi har holdt stille her i en evighed, og tanken om at jeg ikke kan komme ud herfra gør mig helt klaustrofobisk. Jeg ved ikke hvad ham manden er ude på, eller om han overhovedet er ude på noget, men jeg er i hvert fald ikke tryg ved ham.

Jeg kigger frem mod næste kupé, og kan se der sidder en dame lidt længere fremme. Jeg rejser mig og går ind til hende. Hun er helt opslugt af hendes bog, og kigger ikke engang op i det jeg går forbi. Jeg sætter mig et par sæder fra hende, men helt bevidst midt i det hele, hvor hun nemt kan se mig.

Jeg når kun lige at sætte mig til rette, så går døren op, og ind kommer manden i den sorte jakke. Fuck! Han sætter sig på den anden side af midtergangen, men på sædet lige overfor mig. Jeg begynder allerede at grue for, når jeg skal af toget. Tænk hvis han følger med hele vejen? Der er helt sikkert ingen andre mennesker på Karlslunde station på det her tidspunkt, og hvis der kun er ham og mig, så ..

Jeg når ikke at tænke tanken til ende ..

I samme sekund går døren nemlig op igen, og ind træder den lyshårede fyr. Han smiler til mig, og kigger så over på manden, før han igen vender blikket min vej: ‘skat, du skal da ikke sætte dig så langt væk fra mig!’ siger han med et stort smil, og sætter sig ned ved siden af mig.

Manden giver mig et ondt blik, rejser sig, og stiller sig ud i mellemgangen. Lidt efter begynder toget endelig at køre igen, og da vi holder på Vesterport Station stiger manden af – og jeg ånder lettet op.

Tak for dig, lyshårede fyr, virkelig, tusind tak for dig!


Det er nu præcis 8 år siden at denne nat fandt sted.

Jeg er stadig så taknemlig for den lyshårede fyr, som jeg føler reddede mig. Måske ville Hr. Skummel mand overhovedet ikke gøre mig noget, men jeg var i hvert fald ekstremt utryg ved ham – Og det samme var Lyshåret Fyr, som fortalte mig at han hurtigt havde luret at manden kiggede lidt for meget, og lidt for skummelt, på mig.

Det var ikke meget vi nåede at snakke før vi ankom til Hovedbanen, hvor vores tog blev aflyst, og dermed ikke kørte videre. Mine og Lyshåret Fyrs veje skiltes altså her. Og selv om jeg fik sagt tak, og han sagde at han bare var glad for at kunne hjælpe, så føler jeg ikke jeg fik takket ham nok. For det han gjorde for mig denne nat, betød mere end han sikkert overhovedet kan forestille sig.

Det lyder måske ikke så slemt – Der skete jo ikke noget! Men det var en ekstremt ubehagelig situation, at blive fulgt efter i flere timer. Tænk hvad en stor og bred 30-årig mand kunne have gjort ved en 21-årige pige på sølle 160cm, en kold nat på en øde station – Hvis han altså overhovedet ville gøre mig noget. Måske ville han ikke, men uanset hvad, så sørgede Lyshåret Fyr for at jeg følte mig tryg, og jeg har tit efterfølgende sendt ham en varm tanke.

Gudskelov for mennesker som ham! ♡

PS. Det endte med at tage mig 3 timer at komme til Karlslunde denne nat. Det eneste gode ved det var, at bageren så nåede at åbne, og jeg kunne tage lunt morgenbrød med på vejen. Da jeg endelig kom hjem og tog min kjole af, kunne jeg VRIDE den, så drivvåd var den – Jeg tror aldrig jeg nogensinde, hverken før eller siden, har frosset så meget i hele mit liv. Det lærte mig desværre ikke at være mere praktisk klædt på fremover, men jeg tog aldrig mere alene hjem fra byen.

2 thoughts on “Følger han efter mig??

  1. Puha, sikke en ubehaglig oplevelse! ♥ gudskelov for den lyshårede fyr! Kan sagtens forstå du synes det var vildt ubegaligt!

    1. Det var det virkelig! Heldigvis skete der jo ikke noget, men situationen var bare ubehagelig. Men gudskelov for den opmærksomme og hjælpsomme lyshårede fyr! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *