I’m a Barbie Girl ♡ | BLOGMAS

Det kommer jo nok ikke som nogen overraskelse for jer, at jeg elsker lidt fjollede t-shirts. Særligt t-shirts med lidt retro vibes går lige i hjertet på mig, og selvfølgelig, alt med Barbie – Men det oser jo også lidt af retro. Derudover er det bare sjovt, skørt og da kun til at blive glad af at have på! Derfor måtte jeg selvfølgelig også lige dele dette outfit med jer, som jeg var iført forleden dag, for det er bare SÅ meget mig, som det nærmest overhovedet kan være (Vi mangler bare lige at tilføje en go’ srunchie og et par hoop øreringe 😉 )

Jeg får altid SÅ mange spørgsmål til, hvor jeg shopper mine ’skøre t-shirts’, så der er alligevel andre end mig, der er til det retro og det skøre 😉

Alle mine Barbie-bluser er af mærket Missguided, som generelt har SÅ mange lækre sager – Desværre er det ikke så nemt at få fingrene i herhjemme, men Zalando forhandler faktisk mærket. Zalando’s udvalg er desværre bare ikke super godt, efter min mening! Meeeen, jeg har da fået shoppet lidt af mine Barbie-sager der, blandt andet den bluse jeg har på, på disse billeder 😀 Resten af mine Barbie-sager er fra ASOS, hvor jeg også har købt stort set alle andre ’skøre’ t-shirts jeg ejer. Og så kan man faktisk også være heldig i perioder at finde Missguided hos Nelly.com.

Denne dag havde jeg sat min to-farvede Barbie-bluse sammen med mine elskede glimmer-bukser fra Pieces (Find dem HER). Barbie og glimmer og glitter? Så bliver det da ikke mere mig, hva’? 😀

Selv om vinteren er over os, så er jeg altså bare ikke kæmpe fan af striktrøjer, jeg synes hurtigt det bliver lidt kedeligt og ensformigt at have på hver dag, så hvis jeg ved jeg ikke skal være super meget ude, hopper jeg altså i noget andet – F.eks. en hyggelig t-shirt. Og sammen med de her bukser, bliver det altså svært at finde et outfit der er mere behageligt! Bukserne er så bløde og stretchy, så man mærker slet ikke, at man faktisk har stramme bukser på! *vild med det*

Tusind tak til jer, der har klikket jer ind på min blog, og følger med i min BLOGMAS, det gør mig virkelig helt vildt glad! Kom endelig med feedback eller ønsker til kommende indlæg eller andet, ok? ♡ Ønsker jer den dejligste dag, julemøs til jer! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *