Juleaften sidste år ♡ | BLOGMAS

Juhuuu, godmorgen og, ihhh! Rigtig glædelig jul! ♡
(Men helt alvorligt, hvordan kan det allerede være d. 24?? Hvor blev december lige af? 😀 )

Nå men i anledning af, at det jo på en eller anden måde åbenbart virkelig ér d. 24. december idag, så synes jeg det er oplagt, at dele lidt billeder fra min juleaften sidste år. På den måde bliver blogmas jo sluttet af med masser af JUL! (Tænk, dette er mit sidste blogmas-indlæg! Det er faktisk næsten lidt vemodigt, for jeg har virkelig, virkelig hygget mig med det! Og jeres feedback har gjort mig SÅ glad! Og helt seriøst, hvad fanden sker der egentlig for, at det virkelig lykkedes mig at gennemføre? Haha)

Nå, men! Lad os komme tilbage til juleaften sidste år: Som så ofte før på juleaften, havde jeg indkorporeret RØD i aftenens outfit; Jeg var nemlig hoppet i en rød, langærmet blondebluse med bare skuldre – En lille sag fra H&M, som jeg synes var perfekt til anledningen. Oftest har jeg egentlig kjole eller nederdel på juleaften, men sidste år blev det et par sorte, skinny jeans i stedet. Men jeg synes nu alligevel også at blonderne og de bare skuldre løftede outfitet og gjorde det ‘fint’, selv om jeg ‘bare’ havde jeans på.

For at matche blusen, fik læberne også en rød farve; Nemlig NYX’s matte, dybe røde ‘Eden’.

Igår lagde jeg faktisk lige præcis denne røde bluse frem til denne juleaftens outfit, men jeg kunne ærligtalt slet ikke huske jeg også havde den på sidste jul, før jeg så de her billeder lige nu 😀 Nå, vi må se, om det ender med at blive den samme bluse igen, eller om det bliver noget helt, helt andet – Så langt er jeg nemlig stadig ikke nået!

Nå, anyway.. Da jeg var barn havde vi altid kravlenisser i hele hytten – Jeg tror ikke mine forældre var særligt begejstrede, men de vidste at jeg elskede at sætte de små nisser alle vegne, så de sagde intet. Jeg tror dog også at det hjalp lidt, at de fleste af kravlenisserne var fra min mors barndom og dermed fyldt med gode minder for hende også – På den måde var det måske lidt lettere at bære over med at de hang i hele hytten! Og så var det jo også bare altid helt vildt sjovt, når man lige stødte på en lille vildfaren kravlenisse i april måned, som man helt havde overset da man pakkede juletingene ned i slut-december, ikk? 😀 Eller, det syntes jeg i hvert fald altid var ret hyggeligt 😀

Kravlenisserne er mine forældre altså gået væk fra for efterhånden mange år siden, men sidste år fik et par heldige og særligt udvalgte små nisser alligevel lov til at pynte på spejlet i entréen – Og det samme gør de i år! Men kun lige der i spejlet, og ingen andre steder i huset, meeen, det er sgu da også hyggeligt selv om der kun lige er et par stykker! 😀

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, er juletræet hos mine forældre altid pyntet med det traditionelle røde pynt. Det meste af pynten er mange år gammelt – F.eks. den lille nisse som ses her, som er fra min mors barndom. Forrige år var den faktisk sporløst forsvundet, og det var jo nær aldrig blevet jul i det lille hjem! – Heldigvis dukkede den op igen og julen var reddet! 😀 *lille drillenisse, haha*

Ind i mellem det retro, røde pynt er mikset en masse i guld – Både gammelt og noget nyere. Det giver sådan en fin helhed at blande det på den måde, synes jeg, og så er det jo også bare så hyggeligt! Men det synes jeg jo nok især fordi, at træet har set ud på samme måde hele mit liv – Selvfølgelig med nogle nye tilføjelser ind i mellem, som f.eks. ornamenterne og lysholderne fra Georg Jensen. Men jeg kunne nok sagtens have taget et par billeder af dettes års træ, og man ville sikkert slet ikke kunne se forskel, fordi pynten og stilen er noget nær identisk hvert år. Skøn tradition ♡

Selve borddækningen var meget simpel sidste år. Men som altid var der både flæskesteg og andebryster på menuen. Dertil var der både hvide og brunede kartofler, syltede æbler, rødkål, kartoffelchips og en frisk grønkålssalat, og selvfølgelig, den lækreste brune sovs – Mmm!

Desværre fik jeg ikke taget super mange billeder juleaften 2017 – Ud over disse, har jeg kun lige et par enkelte af os alle siddende ved bordet, men ellers ikke, øv! Det må jeg simpelthen forsøge at gøre bedre i aften ♡
Sidste år, fejrede vi juleaften hos mine forældre, så det vil sige, at vi i år skal hjem til min storesøster. Så jeg må liiige se om jeg ikke kan snige mig til at få taget nogle flere billeder i år 😀

Nå, men jeg vil smutte igen – I skal sikkert også videre? Der er jo nok at se til, på sådan en dag som idag, ikk? Men inden I smutter helt, vil jeg altså lige sige KÆMPE TUSIND TAK fordi I har fulgt med i min blogmas – Det har simpelthen betydet så meget at I har ville jule en masse med mig de seneste 24 dage! ♡

Jeg håber I får den allerbedste, hyggeligste, magiske juleaften, lige præcis som I ønsker jer den skal være. Husk at hygge jer helt vildt og nyd tiden med jeres kære – Og tag også lige en masse billeder, ikk?
Julemøs til jer, og igen; Rigtig glædelig juuuul! ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *