Min 30 års; Fest, tema, mad ♡ | BLOGMAS

I torsdags fyldte jeg jo som bekendt tredive – Og dét skulle selvfølgelig fejres! Derfor var der i lørdags dømt fest og farver med en masse fantastiske mennesker.

Jeg havde længe kigget efter pynt på nettet, for at finde ud af hvilket ‘tema’ festen skulle have. Men jeg havde svært ved at beslutte mig; Jeg vaklede imellem at køre et rigtigt ‘tacky’ 90’er tema, eller et fuldstændig enkelt og stilet tema. 90’er temaet kunne jo virkelig være sjovt, og samtidigt synes jeg bare det var oplagt til en rund fødselsdag – Og særligt til min 30 års, nu hvor 90’erne jo var hele min barndom. Men jeg kan jo også bare rigtig godt lide det flotte, og det enkle og stilede. Som I kan høre, var det umuligt for mig at tage en beslutning, og jeg endte derfor med at vælge begge temaer.

På billedet ovenfor kan I se lidt af begge temaer. Jeg valgte altså i sidste ende at lave et lille ’90’er hjørne’, og så holde borddækningen helt enkel og mere stilet. På den måde fik jeg det bedste af begge dele 😀

Borddækningen

Bordet var holdt helt enkelt i hvidt og rose gold, sammen med lidt grønne planter med hvide blomster – Hvide kalanocher og hvide julestjerner. Jeg valgte at bruge paptallerkner, da det altså bare gør det hele meget lettere når man er så mange mennesker samlet, og desuden synes jeg altså også det er rigtig fint – Man kan jo få dem i alle varianter nu til dags! For at give borddækningen ‘lidt ekstra’ brugte jeg to forskellige slags paptallerkner, så hveranden tallerken var ensfarvet rose gold med en hvid serviet med rose gold prikker, og hveranden tallerken var hvid med rose gold prikker og en ensfarvet hvid serviet – Jeg kunne desværre ikke finde ensfarvede rosegold servietter nogle steder, men jeg synes nu også det fungerede fint sådan her 🙂

For at tilføje lidt mere rose gold til bordet, havde jeg også købt rose gold krus, og nogle aflange paptallerkner som jeg brugte til at stille lysene og blomsterne på. Desuden havde jeg købt nogle rose gold konfetti stjerner, som lå hele vejen ned langs bordet som en slags løber.

For at binde den enkle borddækning sammen med 90’er teamet, havde jeg printet nogle polaroid-lignende billeder ud af alle gæsterne, og de fungerede så som bordkort. Det var SÅ hyggeligt med polaroid-bordkortene, og gæsterne var heldigvis også vilde med det! Alle syntes det var så sjovt at se de gamle billeder af dem selv og af hinanden, og det gav anledning til mange gode snakke om minderne og oplevelserne fra de forskellige billeder 😀 – Jeg havde jo selvfølgelig brugt så mange billeder fra 90’erne som jeg overhovedet kunne finde i gemmerne, så det var vildt hyggeligt at snakke ‘gamle dage’ 😀 Samtidigt kunne jeg også godt lide, at billederne gjorde det hele mere personligt og gav det ellers meget ’stilede look’ noget hygge.

90’er nostalgi

90’er-stilen var jo som bekendt det modsatte af stilet og enkel, så det samme blev mit lille 90’er hjørne.

Jeg gik i gemmerne hjemme hos min forældre (læs; Jeg kravlede rundt inde i deres kolde, mørke og ærligtalt halvskumle skunk) og var nede i diverse gamle kasser, hvor jeg fandt nogle skønne ting fra 90’erne og 00’erne. Blandt andet fandt jeg nogle gamle VHS film (Kærlighed Ved Første Hik, Aqua og et par Disney), noget Disney brevpapir, min lille sparebøsse “Luffe” fra Unibank(!), nogle CD’er (Creamy, Aqua og lignende), kassettebånd (et med Krumme, og et med mig som 4-årig der synger og snakker), den der røde hår-dut der lavede ‘fancy hestehaler’ i 90’erne (jeg har ingen idé om hvad sådan en sag hedder?), et Diddl klistermærke-album og en random diskette fra skolen. Og så fandt jeg sørme også mit gamle AQUA-halstørklæde, som blev købt i merchandise boden til Grøn Koncert i ’98!

Den gamle fastnettelefon fandt mine forældre tilfældigt på et loppemarked ugen før festen, til seriøst ingen penge! Og da vi havde en fuldstændig identisk fastnettelefon engang, MÅTTE den jo med som ‘pynt’ her. Som prikken over i’et, printede jeg nogle billeder ud af AQUA, Britney Spears, N*Sync og Backstreet Boys, som fungerede som plakater.

Er I Klar over, hvor sjovt folk faktisk synes det er, at se sådan nogle gamle ting? Særligt når de får lidt af drikke 😀 Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi sang “Jeg siger ‘Hallo, Halloooo'” ned i den skide fastnettelefon i løbet af aftenen 😀

Som en lille ekstra ting, havde jeg indkøbt et par engangskameraer til at forevige aftenen med, som jeg også fik alle gæsterne til at bruge. De billeder har jeg jo, sjovt nok, ikke set endnu – De skal jo lige fremkaldes et eller andet sted – Men det var til stor morskab for alle, at tage billeder og ikke ANE hvordan man så ud, uden mulighed for at tjekke eller slette bagefter. Det kom der virkelig meget sjov ud af 😀 Så må tiden vise, hvordan kvaliteten af sådan et par engangskameraer er idag, haha. Men uanset hvad, var det skide hyggeligt, og igen noget alle synes var sjovt at prøve igen!

Da jeg jo har nogle af de allerdejligste mennesker omkring mig, blev jeg selvfølgelig RØVforkælet! Jeg fik de smukkeste buketter, blomster og planter, og de allerfineste gaver. Men alt det, tænker jeg lige jeg gemmer til et andet indlæg, for ellers bliver det her da vist verdens længste blogindlæg 😀

Middagen bestod af en tapas buffet. Jeg elsker tapas og ‘nipse-mad’, og jeg synes samtidigt altid at det fungerer super godt til festlige lejligheder. Vi havde egentlig først hyret én kok, nemlig en vi tidligere har brugt, hvis mad vi eeelsker – Han måtte desværre pludselig melde afbud, to ugers tid før festen (han havde en god grund, og der er fuld forståelse herfra, men uh, det var altså lige lidt stressende her midt i julefrokost-sæsonen. Og så ærgerligt når vi synes han er så god! :D) men heldigvis fandt vi i sidste øjeblik en anden kok, som også var fuldstændig med på tapas-idéen, så han fik frie hænder.
Han gik ikke bare op i maden og i anretningen, men også i selve stilen, og hans stil var altså meget rustik – Så min fest var altså én stor stilforvirring med forskellige temaer i forskellige hjørner, haha 😀 Men det havde nu også sin charme, og maden smagte desuden fantastisk!

Til dessert var der en mindre kage buffet. Eller, i hvert fald var der tre forskellige kager på bordet 😀

Jeg var også så heldig at mine forældre havde købt en kagedame til mig, og det var ikke bare en hvilken som helst kagedame! Hun var nemlig lavet af studenterbrød – En af mine absolutte yndlings kager, mmm! Den var SÅ go’!

Jeg havde virkelig den bedste fødselsdag og den skønneste aften, med de dejligste mennesker. Vi havde det SÅ sjovt og SÅ hyggeligt, og jeg er stadig helt høj på kærlighed, hygge og gode oplevelser! – Og jeg er stadig træt, haha 😀

Vi fik grinet, sladret, fjollet, hygget og danset. Og herunder kan I se lidt af mig ‘i action’ – Jeg har prøvet at være rigtig sød, og skære de andre danseglade mennesker fra på billederne, da jeg ikke er helt sikker på de har lyst til, at den slags billeder skal postes på nettet – Jeg vil i hvert fald ikke bare poste, uden at være sikker. Men jeg synes da ikke I skulle snydes for lidt stemningsbilleder, eller gå glip af at se mine “fantastiske” moves i et par stillbilleder.. Som I kan se, var stiletterne på det her tidspunkt ikke længere at se på mine fødder….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *