Mors Dag ♡

I søndags var det jo som bekendt Mors Dag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker mærkedage! Nogen synes måske lige denne slags er lidt “platte”, at det ikke er noget værd at “få opmærksomhed” eller blive forkælet på disse dage, men vil hellere at det sker på en tilfældig dag. Jeg kan sagtens forstå tankegangen. Dog kan jeg ikke se, at en dag som denne, forhindrer én i OGSÅ at vise kærlighed og forkæle på årets andre dage. Jeg synes bare det er hyggeligt med mærkedage, som minder en om, at værdsætte og forkæle lidt ekstra – Hvilket man jo desværre ellers hurtigt kan glemme lidt i en travl hverdag.

Så, ja! Jeg elsker enhver anledning til at forkæle mine nærmeste, og mors dag er selvfølgelig ingen undtagelse! Derfor har jeg de seneste uger også oset meget rundt, og luret meget på nettet, efter den helt rigtige gave til min kære mor. Derudover har vi i min familie en tradition med altid at spise morgenmad sammen på mors- og fars dag, simpelthen så hyggeligt!

Så søndag (meget tidlig) morgen susede jeg afsted til bageren, og købte lidt lækre sager; Franskbrød, thebirkes og en kanelstang blev det til. Og så videre hjem til mine forældre, hvor min bonusfar havde dækket så fint morgenbord, samt købt en stor buket lyserøde blomster som også pyntede så fint sammen med vores gaver.

De gaver min mor blev forkælet med

Så vi startede søndagen ud med at hygge igennem, nyde det fine solskinsvejr (mens det var der), og så sluttede vi aftenen af med at spise rigtig go’ aftensmad sammen også, og se The Notebook i tv, mens vi spiste lidt kanelstang til dessert 🙂 Ih, hvor jeg elsker den tradition ♡

Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, og dem jeg fik taget var bare med mobilen, men jeg synes alligevel jeg ville dele dem med jer. Og så vil jeg faktisk også meget gerne høre jeres mening om mors/fars dag? Er det noget I går op i, og har I nogle traditioner? Eller slet ikke? 🙂 Uanset hvad, håber jeg I havde en fantastisk weekend, og at I har fået den bedste start på den nye uge! Knus til jer ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *