Rod og tanker ♡

Det er lørdag, en lørdag med meget blandet vejr, fuldstændig ligesom de sidste mange juli-dage har været. Overskyet, støvregn, solskin, byger. Nu er det helt overskyet igen. Klokken er 17.30. Jeg sidder i stuen ved mit skrivebord. Lizzie McGuire-filmen kører i baggrunden på Kanal 4. Kan I huske Lizzie McGuire? Jeg elskede den film, og serien også, da jeg var 11-12-13 år. Virkelig sjovt at gense, eller “genhøre”, jeg sidder nemlig med ryggen til fjernsynet. Jeg satte mig nemlig her, foran computeren, for et par timer siden, for endelig at få blogget igen! Jeg åbnede WordPress, klikkede på “tilføj nyt indlæg”, sad og kiggede ind i det tomme skrive-felt i nogle minutter, og klappede så computeren sammen igen. Præcis som jeg har gjort det så mange gange før de seneste uger.

Nu skinner solen ind ad mine stuevinduer og lyser hele rummet op, ih, hvor er det skønt! Lizzie McGuire er blevet afbrudt af nogle meget larmende reklamer (hvorfor er reklamerne altid så meget højere end det program man er ved at se??) På trods af larmen fra de ligegyldige reklamer, får det mig ikke til at rejse mig, hente fjernbetjeningen og skrue ned. Ikke nu. Ikke nu hvor det endelig er lykkedes mig at få åbnet WordPress, og rent faktisk skrive. Bare skrive.’

Source: unknown, weheartit.com

For noget tid siden udgav jeg et indlæg om, hvorfor jeg i perioder ikke får blogget, og hvordan jeg ville prøve at ændre det. Ret useriøst at tænke tilbage på nu, hvor jeg ikke har blogget i, hvad, nogenogtyve dage? Dog TÆNKER jeg på at blogge hver eneste dag, og oftest har jeg også tusindvis af ideer til indlæg. Men jeg spænder ben for mig selv; Jeg tænker nemlig alt for meget:

*Hvad skal jeg blogge om i dag, hvor skal jeg starte og hvor skal jeg slutte? Hvad vil jeg gerne med mit indlæg? Ej, det er for personligt at dele. Ej, det er for ligegyldigt at fortælle! Hvorfor skulle folk gide at læse det? Hvad tænker folk egentlig? Hvad tænker de om mig og mine indlæg? Jeg er jo bare mig, hvad skulle jeg have at byde på? Hvor meget skal jeg dele? Jeg er ikke spændende nok. Jeg er ikke god nok. Mine billeder er også kiksede. Mine indlæg bliver alligevel ikke ligeså gode som “de andres” gør, så jeg kan lige så godt lade være*

Men! Hvorfor skulle jeg egentlig lade være, når det er noget jeg elsker og noget der faktisk giver mig en masse glæde? Jeg elsker jo at skrive og fortælle, at tage billeder og lege med redigering og design. Såååå ja.. Her er jeg, og nu prøver jeg lige igen, ikk? At starte på en frisk og skrue lidt ned for tankerne. Eller så i det mindste, bare skrive tankerne ned, måske det hjælper? Jeg ved det ikke. Men jeg savner at blogge, så jeg giver det et forsøg.

Så er der reklamer igen. Nu bliver jeg altså nødt til at rejse mig og skrue ned, for ej, hvor de dog larmer og forstyrrer. Men nu er første skridt trods alt også taget, første skridt tilbage til det her blogunivers. Og jeg føler faktisk en lettelse indeni. Det første indlæg, efter at have været væk, er altid det sværeste. Men nu er jeg igang! ♡

Jeg beklager I er gået forgæves herind på det seneste ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *