Short hair, don’t care ♡

IMG_4839

Ih, jeg har jo slet ikke nævnt noget omkring min nye sommerfrits herinde! Det er ellers efterhånden ved at være en måneds tid siden jeg fik klippet et godt stykke af de ellers ret lange lokker, og så blev de også farvet en hel del lysere! Så dejligt med lidt forandring og et “friskt look”.

Jeg har altid været typen der ELSKEDE at gå til frisør. Lige ind til at selv dét, en så simpel ting, udløste angstanfald. Af netop den årsag var det et lille års tid siden jeg sidst havde sat mine ben i en frisørsalon. De to seneste tider jeg havde booket havde jeg måtte aflyse i sidste øjeblik pga. slem angst, men nu SKULLE det bare være!

Jeg er nemlig en rigtig pige-pige, og at få ordnet hår, og at gøre noget ud af mig selv, er bare.. en del af mig – Jeg elsker det! Derfor gad jeg heller ikke længere finde mig i at angsten skulle bestemme (og faktisk fjerne) endnu en ting, der gør mig til mig.

Som mange af jer ved, har jeg i rigtig, rigtig mange år haft helt mørkt, ja faktisk helt sort hår. Min egen hårfarve er langt fra mørk, hvilket jo så også resulterede i den største (og grimmeste) udvoksning efter næsten et år uden at få farven frisket op.

Egentlig ville jeg gerne klippes til kravebenet og farves meget lysere, men da det jo var vildt angstprovokerende for mig overhovedet at skulle være i en frisørsalon, overvejede jeg om der bare lige skulle knaldes noget mørk farve i bunden, så jeg lynhurtigt kunne gå ud derfra igen. Men så vandt angsten jo ret meget alligevel, ikk? Jeg kunne ligeså godt gøre det ordentligt nu når det endelig skulle være!! 🙂

Så jeg bookede tid til bundfarve, tusindvis af striber og en klipning. Frisøren satte 3 timer af, shit! Den halvanden uge der var til min aftalte tid var ret lang, for jeg var ærligtalt ret nervøs, hvor fjollet det end kan lyde. Men samtidigt GLÆDEDE jeg mig helt, helt vildt!

Den (angst-)terapeut jeg går hos, anbefalede mig at være ærlig overfor min frisør når jeg ankom, og bare kort fortælle at jeg led af angst, hvilket kunne resultere i at jeg måske var nødsaget til at tage et par pauser undervejs – Bare så hun vidste det, hvis det blev nødvendigt.

Jeg er kommet i den samme salon, Frisør Unicut i Karlslunde, i mere end ti år, og de er simpelthen så søde dernede. Men jeg vidste alligevel ikke, om jeg havde modet til at være så åben og ærlig overfor hende, der stod for min behandling; Jeg synes virkelig det var grænseoverskridende!

Nå. Jeg kom derned, min frisør tog imod mig med det største smil og jeg blev vist hen til en stol; Den allerforreste stol i salonen – Den der er lige der, hvor alle kunder og ansatte går forbi, der hvor man bliver vejledt og kigger på, og køber produkter, og der hvor man betaler. *pyyyh, træk vejret, helt ind, trææææk vejret*

Jeg fik kappen på, vi smalltalkede lidt, og jeg viste min frisør billeder af det look jeg gik efter. Herefter fik jeg, igen med det største smil, serveret varm kakao. *okay, okay, nu siger jeg det sgu bare!*

“Øhm, altså.. Bare lige så du ved det.. Så lider jeg af angst, og det er faktisk rigtig, rigtig svært for mig at være her lige nu.. Jeg ville bare lige sige det, for jeg får måske brug for lige at gå ud engang i mellem og lige trække lidt luft…”

Shit, en byrde der blev løftet fra mine skuldre lige der!

Åh.. Og nu har jeg prøvet at skrive hvad der så skete, igen, og igen, og igen, og prøvet at formulere det på forskellige måder, men jeg er stadig tom for ord! For min frisør kunne simpelthen ikke have taget bedre imod den (meget personlige) information, som hun bare slet ikke var forberedt på, men som hun lynhurtigt skulle forholde sig til, og reagere på.

– “Nå, ej, hvor er det godt du siger det, så jeg kan hjælpe dig, for du skal da have en god oplevelse her! Skal vi ikke rykke os, så du får den bagerste stol i stedet, deromme i hjørnet, hvor der er mere ro?”

“Ih, jo meget gerne faktisk, nu du spørger”, var hvad jeg tænkte, men “njoooo.. ej.. ej det behøver vi ikke..” var hvad jeg fik sagt – Jeg ville ikke være besværlig!

– “Ej, jo, kom! Lad os bare lige lynhurtigt tage tingene med ind bagerst, der er roligere, kom med mig!”

*Pyyyyh* Så gjorde vi det! Og jeg mærkede endnu en følelse af lettelse lige med det samme!

Behandlingen gik igang, og min frisør spurgte løbende om jeg ville ud og trække luft når hun gik fra én ting til den næste, var meget opmærksom på om der var noget jeg havde brug for, spurgte om det var okay at de var to der lavede striber samtidigt, og så videre, og så videre.

3 timer og 22 minutter senere forlod jeg salonen. Jeg var flyvende! Ikke nok med jeg var mega glad for mit nye sommerhår, så havde min frisør (og den søde elev der hjalp også), bare sørget for jeg fik den allerbedste oplevelse i salonen, jeg følte mig tryg og i gode hænder hele vejen igennem! Jeg bliver stadig, her flere uger senere, helt rørt over den forståelse jeg blev mødt med, de store smil og al den støtte, og sender så mange varme og taknemmelige tanker afsted mod Unicut, og særligt min frisør, Natascha, som var så imødekommende og tog sig så godt af mig og uden at tøve tog alle de hensyn, og sørgede for jeg fik en helt igennem fantastisk oplevelse ♡

– Jeg synes stadig det er grænseoverskridende at dele, også herinde. Folk går til frisøren hver eneste dag, helt uden problemer, men selv de helt små hverdagsting kan altså blive en kamp, og det skal man ikke skamme sig over! Det gider jeg i hvert fald ikke mere – Og det skal andre altså heller ikke! Derfor håber jeg, at jeg ved at være ærlig kan lade andre vide, at de ikke er alene. Og måske de også kan overvinde noget virkelig, virkelig svært ved at være åbne og ærlige, og bede om den hjælp og støtte de har brug for? ♡

TAK til jer, der læste med så langt! Møs, Louise-Lykke.

3 thoughts on “Short hair, don’t care ♡

  1. Jeg er så mega stolt af dig, Louise. Mest af alt at du tør være åben om det. Jeg er sikker på at du på den måde får hjulpet andre med angst, om ikke andet i det skjulte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *