Ugens glade hverdagsglimt ♡

Inspireret af den søde Sara Bau vil jeg i dag dele lidt hverdagsglimt her på bloggen. Disse hverdagsglimt er for mig, nogle ting der i løbet af den seneste uges tid har skabt glæde og smil, og det kan være både store og små ting. Jeg tror det er vigtigt at man, også i en travl hverdag, tager sig tid til at reflektere lidt og sætte pris på selv de helt små hverdagsglæder, så det vil jeg gøre her.

Solen har skinnet helt utroligt meget de seneste dage, og det har jo bare været helt fantastisk! Denne mandag morgen byder også på skønt solskinsvejr og den smukkeste blå himmel, og det på trods af den sibiriske kulde som lige nu har ramt Danmark.

Samtidigt med at dagene har været lysere og længere, har man også dagligt kunne høre en masse fuglekvidder, og det kan da kun give seriøse forårsfornemmelser.

Jeg har den seneste uges tid nydt kvalitetstid med min skønne familie, og blandt andet været til stor fødselsdag hos min storesøster.

Efter mit seneste blogindlæg er jeg blevet ‘forelsket’ i instagram på ny (apropos, så skal I lige have TUSIND TAK for den positive feedback til lige netop det indlæg! Det betyder mere end I aner!) Jeg nyder atter at åbne appen; al hyggesnakken, den lækre inspiration og, ikke mindst, alle de skønne mennesker som instagram har at byde på.

 Jeg har danset rundt derhjemme og sunget med på en masse glade sange – Det er altså totalt undervurderet hvad det kan gøre af gode ting for sjælen! Og det kan med fordel kombineres med rengøring, støvsugning, føntørring, tøjvask og lignende gøremål.

Jeg har nydt at skrue ekstra op for hyggen på de iskolde aftener med blandt andet dyner, tændte stearinlys, hyggelige film og gode snacks.

Jeg har været ude og gå nogle gode og lange ture i godt selskab, i det smukke vejr.

Jeg har taget mig tid til at være god ved mig selv; Jeg har tænkt og reflekteret, forkælet krop og sjæl og haft fokus på ting der gør mig godt, både indeni og udenpå.

Jeg har overvundet nogle svære ting de seneste dage, og så er det ovenikøbet gået rigtig godt.

 På trods af at jeg sov alt for sent igår, vågnede jeg tidligt i dag, fyldt med overskud og motiveret til at få styr på de ting jeg skal, skøn følelse – Og sådan har jeg det altså normalt aldrig på en mandag morgen!

Det var 10 hverdagsglimt og glæder fra mig af. Nu synes jeg jo så det kunne være helt vildt hyggeligt, hvis I også kunne have lyst til at dele en ting eller to, måske fra jeres weekend, måske fra jeres mandag? 😀 Enten i en kommentar herunder, på bloggens facebookside eller på min instagram 😀 Ha’ en fantastisk dag, møs til jer 

1 thought on “Ugens glade hverdagsglimt ♡

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *